Salat med vietnamesisk karameliseret svinekød

image

Først undskyld den dårlige billedkvalitet – billedet og maden er fra i søndags og da havde jeg ikke besluttet mig for at genstarte bloggen endnu.

Men denne opskrift er så lækker at I ikke skal snydes for den.

Vietnamesisk karameliseret svinekød (4 personer)
500 gram svinekød (gerne nakkefilet)
1 rødløg
2 spsk hoisin
2 spsk soya
2 tsk fiskesauce
2 fed hvidløg
1 spsk mørk agave sirup

Striml svinekødet i strimler a Ca 1/2 cm i tykkelsen.
Hak rødløget fint sammen med hvidløg. Pisk hoisin, soya, agave, fiskesauce sammen. Smag til. Det skal smage sødligt med tydelige salte undertoner. Juster smagen til dine smagsløg.
Mariner kødet heri i min 2 timer – gerne natten over.

Varm en pande der kan gå i ovnen op med lidt olie. Kom kødet på.
Vend rundt og lad det småsimre i 10 min. Imens tændes ovnen på grill funktion og 220 grader.

Panden kommes i ovnen under grill indtil kødet og sovsen er karameliseret – kødet må gerne blive mørkt og sovsen skal reduceres til en tyk sirupslignende glace.
Hold dog øje for det kan gå stærkt lige pludseligt!😉

Krydderurtesalat:

Romainesalat, rebet i rustikke stykker
Agurk, strimlet
Forårsløg, skivet
Avocado, skivet
Evt. spirer
Mango, skåret i tern (ikke vietnamesisk men giver en dejlig sur/sød smag)

Thai basilikum, hakket
Mynte, hakket
Koriander, hakket
Rød chilli, hakket
Peanuts til pynt

Monter salaten i ønsket mængde. Fordel en passende mængde kød over (opskrift på kød er til 4 personer)

Dressing:
2 spsk soya
1 spsk fiskesauce
Agavesirup
Frisk lime
Piskes sammen og smages til med agavesirup og saft af frisk lime. Det er vigtigt at dressingen bliver salt og syrlig da kødet er sødt.

Ved servering hældes dressing over. Der pyntes med ekstra krydderurter, chilli og peanuts.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s