Jordbær/rabarber chialade

IMG_0587

Jeg har efterhånden set indtil flere eksempler på en slags marmelade hvor der er brugt chiafrø til at tykne en frugtkompot så den bliver til marmelade.

Da jeg var inviteret på brunch og det er jordbær/rabarber sæson besluttede jeg mig for at lave en portion som jeg kunne medbringe som værtindegave og også komme lidt i fryseren til efteråret.

Det med chiafrø til at tykne fungerer super -men man skal kunne lide kerner i sin marmelade. For selv om at kernerne er bløde så giver de lidt tekstur til marmeladen som ikke falder i god jord hvis man er til de helt “glatte” marmelader.

Jordbær/rabarber chialade – 1 stort glas

500 gram jordbær renset og halveret
300 gram rabarber renset og fintsnittet
3 spsk. honning/agave sirup
evt. ekstra honning
evt. citronsaft
2 spsk. Chia frø

Kom jordbær og rabarber i en gryde med honningen og lad det langsomt varme op ved middel varme til det bobler. Skru ned og lad frugten stuve sammen til en kompot. Lad det køle ned og smag til. Juster evt. med ekstra honning og lidt citronsaft hvis chialaden mangler sødme og syre.

Tilsæt chiafrøene og sæt chialaden på køl i et par timer til chiafrøene gelerer marmeladen. Nyd chialaden på din yndlingsmåde – på brød, som topping på grød, til pandekager, på skyr etc. Chialaden kan holde sig på køl i en lufttæt beholder i ca. 2 uger. Er også fryseegnet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s