Monthly Archives: juni 2014

Billede

Japansk spidskålssalat med misostegt flæsk og misomarineret grillet aubergine

IMG_0551

Dette er en dejlig sommerret med en skøn asiatisk smag. Det er en virkelig lækker måde at tilberede auberginer på og glaseringen kan varieres i det næsten uendelige.

Japansk spidskålssalat med misostegt flæsk og misomarineret grillet aubergine
(4 personer)

500 gram stegeflæsk

2 breve misopasta
1 dl. mirin (risvinseddike)
2 spsk. Soya
2 fed hvidløg
2 spsk. honning
2 spsk. rapsolie
2 spsk. vand
1-2 spsk. limesaft
evt. lidt fiskesovs

2 auberginer
1-2 spsk. sesamfrø (kan undlades)

1 bundt spidskål
1-2 bundter radiser
1 agurk
1 frisk rød chili

Skær stegeflæsket i store tern – ca. 3 tern pr. stykke og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom bagepapir på endnu en plade til auberginerne eller steg flæsket først og auberginerne bagefter da flæsket kan serveres lunt uden problemer.

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Rør dressingen sammen af misopasta, mirin, Soya, hvidløg, honning, raposolie vand, limesaft og evt. lidt fiskesovs til den smager som du ønsker. Umamismagen kommer fra misopastaen, det bitre fra limesaften, det salte fra Soya, det søde fra honningen. Du skal have ca. 1 ½ til 2 dl. færdig dressing.

Halver auberginerne på langs og rids kødet som når du ridser fedtlaget på en steg. Kom auberginerne i ovnen i ca. 10 min. til de er bløde men ikke færdigstegte. Imens snitter du spidskål, agurk, chili efter smag og radiser og hælder ca. ½ af dressingen over salaten og lader den trække.

Efter 10 min. pensler du dels auberginerne med rigeligt dressing og evt. overskydende dressing pensles på stegeflæsket. Auberginer og flæsk får herefter ca. 20 min. til stegeflæsket er sprødt og auberginernes overflade er karameliseret som på billedet. Inden servering drysses auberginerne evt. med lidt sesamfrø.

Spidskålsruller ala vietnam

IMG_0533

Jeg er vild med vietnamesiske friske forårsruller. De kan varieres i det uendelige mht. fyld og dyppelse, de er friske og sunde, sprøde og knasende, og en god blanding af sød, sur, bitter, salt og umami.
Læs resten

Jordbær/rabarber chialade

IMG_0587

Jeg har efterhånden set indtil flere eksempler på en slags marmelade hvor der er brugt chiafrø til at tykne en frugtkompot så den bliver til marmelade.

Da jeg var inviteret på brunch og det er jordbær/rabarber sæson besluttede jeg mig for at lave en portion som jeg kunne medbringe som værtindegave og også komme lidt i fryseren til efteråret. Læs resten

Rabarber streusel tærte

IMG_0548IMG_0550

Jeg elsker rabarber og i sæsonen spiser jeg det med stor glæde og på mange måder når det er muligt.

Da jeg fik gæster til kaffen i dag var det oplagt at lave noget med rabarber. Jeg ønskede at lave noget der ikke var den gængse rabarberkompot med makroner og fløde. På flere af de amerikanske madblogs har jeg set flere opskrifter på de der kalder en streusel kage. Det er en sukkerbrødsbund, et lækkert fyld og en crumble agtig top.

Så jeg besluttede mig for at lave en kage af denne type. Jeg fandt inspiration i denne opskrift men brugte flere rabarber http://www.altfordamerne.dk/opskrifter/opskrifter/Rabarber-crumble-tarte/

Rabarber streusel kage (8 portioner)

Streusel-toppingen (crumblen):
75 gram koldt smør
75 gram rørsukker
2 tsk. vanillesukker
100 gram hvedemel

Tærtedejen:
125 gram blødt smør
160 gram sukker
2 æg
1 spsk. bagepulver
160 gram hvedemel
1 nip salt
50 gram mandelmel
4 spsk. creme fraiche 18%

Rabarberfyldet:
400 gram rabarber
12 gram hvedemel
65 gram sukker

Forvarm ovnen til 180 grader.

Lav først streusel-toppingen ved at smuldre smør med mel og sukker. Jo mindre du håndterer toppingen jo bedre bliver resultatet så det skal blot samles let og stilles til side imens du laver sukkerbrødsdejen.

Pisk smør og sukker blødt og tilsæt æggene en ad gangen. I en separat skål blandes hvedemel salt og hvedemel og melblandingen sies i dejen. Dejen vendes let med mandelmel og samles med creme fraichen.

Dejen hældes i en smurt tærteform eller springform.

De skyllede rabarber skæres i ca. 2 cm. skiver og fordeles på dejen. Melet og sukkeret blandes og fordeles over rabarberne.

Til sidst fordeles streusel-toppingen let over tærten. Det skal ikke dække helt men blot klattes over med let hånd.

Kagen bages i ovnen ved 180 grader i 35-40 min.

Jeg ynder at servere denne med en blanding af letpisket flødeskum og 38% creme fraiche (forholdet ca. 2/3 fløde og 1/3 creme fraiche) smagt til med rigeligt vanille og lidt agavesirup.

Blomkålspizza med (næsten) sprød bund

IMG_0536

Jeg var på besøg i en nyåbnet helsekost i Odense C og så et produkt på hylden der hedder pofiber som jeg ikke havde set til salg i en butik før. Men jeg vidste jeg havde hørt om produktet. Kunne bare ikke huske i hvilken sammenhæng. Men det var ikke dyrt så det røg med kurven og på hylden i køkkenet.

Det var først efter et par uger at jeg kom i tanke om sammehængen. Jeg havde læst om det i forbindelse med den evige jagt på den sprøde lchf pizzabund i et indlæg på madbanditten.

http://www.madbanditten.dk/2014/03/24/bedste-lchf-pizzabund-med-blomkal-og-pofiber/

Læs resten

Nemme okseruller

IMG_0532

Dette er virkelig nem og lækker weekend-aftensmad der samtidigt har en god næringsværdi for de af os der gerne vil spise kulhydratfattigt.

Læs resten

Hjemmelavet banan/peanutbutter is – nem og hurtig løsning til den søde tand

IMG_0500

Får du også ind i mellem lyst til lidt hurtigt nemt og lækkert -på den sunde måde?

Her er en super hurtig løsning, der samtidigt også modvirker madspild.

Den hurtige løsning kræver nemlig at du fryser dine modne bananer når du har nogle du ikke kan nå at få spist. Læs resten