Indisk – Kylling Tikka Masala

Billede

Jeg elsker mad med smag og denne opskrift på Kylling Tikka Masala smager bare godt….🙂

Her er den lavet i en sund variant med skyr som basis for marinaden. Kyllingen skal marinere i min. 4 timer og gerne natten over.

Kylling og marinade:
400-500 gram kyllinge-overlårfilet (udbenede kyllingeoverlår – alternativt kyllingebryster)
150 gram skyr
Ingefær  – ca. 1 tommefinger i størrelse
1 rød chilli
2 fed hvidløg
1 ½ spsk. tomatpure
stilke fra ½ bundt koriander
2 spsk. garam masala (indisk krydderblanding)
Citronsaft fra ½ – 1 citron
Salt

Hak ingefær, chilli, hvidløg, tomatpure og korianderstilke og bland med skyr og garam masala. Smag til med salt og citronsaft og juster  evt. krydderierne så de passer til din smag. Er blandingen for stærk kommer du mere skyr i. Kom herefter skyrblandingen over dine kylling og lad kyllingen marinere i min. 4 timer og gerne natten over.

Når kyllingen har marineret færdig bages den i ovnen ved 200 grader celsius i 35-45 min. til kyllingen er færdigstegt.

Imens laves sovsen.


Krydret tomatsovs
Ingefær ( 1 tommeltot ca.)
2 fed hvidløg
½-1 chilli efter smag
Korianderstilke fra ½ bundt koriander
2 løg
1 spsk. olivenolie

2 spsk. tomatpure
500 gram tomatpassata
1 grøn peberfrugt i tern
1 rød peberfrugt i tern
1-2 spsk. garam masala
4 kardemommekapsler
salt, peber

Ingefær, hvidløg, korianderstilke, chili og løg finthakkes og svitses i en gryde med lidt olie. Tilsæt tomatpureen og lad den stege med i et par minutter.

Tilsæt herefter peberfrugterne i tern og lad dem svitse med i et par min. Herefter tilsættes tomatpassata, garam masala og kardemommekapsler. Lad sovsen simre sammen ved svag varme mens kyllingen steger færdig i ovnen.

Kyllingen serveres sammen med lidt af tomatsovsen – evt. til blomkålsris, kokosblomkålsris, alm. ris og/eller nanbrød.

På billedet er tilbehøret kokosblomkålsris.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s