Gode råd hvis du har problemer med at nå dine kalorier og dit fedtindtag

Som skrevet i seneste indlæg kan det være en udfordring at nå de kalorier man helst skal have for at kroppen kan få bedst muligt udbytte af fasten samt de 60 gram fedt om dagen.

Her er en oversigt over gode råd hvis du har problemer med at nå dine kalorier og dit fedtindtag. Disse baserer sig på at det altid er bedst at få rigtig mad end tomme kalorier.

Avocado:
Avocado har ry for at være meget fedtholdig – hvilket også er korrekt – men det er det sunde fedt. Avocado er således ideel til at få fyldt lidt kalorier på regnskabet. Jeg bruger selv avocado til både morgenmad, frokost og aftensmad – men ikke nødvendigvis til alle 3 ting hver dag. I snit har jeg fået ½ – 1 avocado om dagen i det seneste år og jeg har stadig tabt mig. Husk at citronsaft/limesaft og lidt salt er avocadoens bedste venner.

Avocado behøver ikke kun bruges i det salte køkken men fungerer også fint i det søde. En avocado/choco mousse af 80 gram kakao, 40 gram banan og lidt stevia rørsukker efter smag (eller andet der søder) blendet med 2 tsk. kakao smager bare godt. Eller skyr-is af skyr blendet med ½ avocado, ½ frosset banan og lidt bær og sødet med lidt stevia rørsukker el lign. er en dejlig frisk dessert eller snack.

Mandler og nødder:
Mandler og nødder generelt er gode kilder til sund fedt og andre gavnlige ting. Iflg. en del eksperter er mandler også gavnlige mod mavefedt. Jeg har dog ikke kunnet lokalisere en kilde til den research der ligger bag så jeg kan ikke linke til en kilde men hvis I googler mandler og mavefedt kommer der en del hits frem.

Mandler og nødder kan indtages som rene nødder, som nøddesmør (mandelsmør, peanutbutter etc) og man kan skam også lave lækre ting af nødder som snacks. Eks.vis lakridsmandler, kanelmandler, lakridskugler af mandler, saltede nødder, chillinødler etc. Et drys nødder over salaten eller grøntsagerne er også godt – det giver lidt sprødhed.

Google evt. opskrifter på lakridskugler, lakridsmandler etc. Der findes mange opskrifter på nettet og jeg har ikke nogle opskrifter som andre ikke allerede har lavet …😉

Mht. nøddesmør så er det vigtigt at du sikrer dig at der ikke er tilsætningsstoffer i – det skal helst være kun nødder og evt. salt.

Kerner:
Kerner i form af græskarkerner, solsikkefrø, hørfrø, chiafrø etc. er også gode kilder til sundt fedt.

Bag evt. stenalderbrød som er fyldt med kerner – det smager dejligt men er meget kalorietæt så det skal passes ind i kosten med måde. Det er så til gengæld ideelt hvis man har problemer med at nå sine kalorier. Der findes igen talrige opskrifter på nettet. Stenalderbrød kaldes også paleobrød.

Erstat lightprodukter med “the real deal”
Dette er lidt kontroversielt for vi har jo fået tudet ørerne fulde med at light udgaverne er gode i forbindelse med vægttab. Det er også korrekt i den forstand at de jo indeholder færre kalorier. Mere kemi – men færre kalorier.

Da vi jo her i indlægget koncentrerer os om hvordan vi kan få flere kalorier så er det et oplagt at skifte en del af lightudgaverne ud med den mere kalorieholdige variant. Eksvis har jeg selv vedtaget at der skal være plads til 45+ ost i mit regnskab da det er den udgave jeg finder bedst. Dette råd er især effektivt med hensyn til mælkeprodukter hvor vi har vænnet os til de magre udgaver.

Mht til sodavand er light/zero udgaverne stadig at foretrække grundet sukkerindholdet.

Fede fisk

Udover at du får essentielle olier ved at spise fede fisk vil du også få glæde af fedtindholdet i dit kalorieregnskab.

Fede fisk er eksempelvis laks (også røget), makrel (også dåsevarianten), sild, kippers etc. Og er du til sild er et halvt æg jo oplagt tilbehør ligesom røræg klæder både den røgede laks og kippersen…😉. Husk også en god økologisk eller gerne hjemmelavet mayonnaise til dåsemakrellen…😉

Oliven

Oliven – både sorte, grønne og dem med pimento og mandler er gode kilder til sund fedt. Så lav gerne en hyggeskål med oliven og mandler og lidt god ost i tern hvis du er bagud med kalorier og fedt – det er meget bedre end slik eks.vis.

http://iform.dk/kost/kost-og-sundhed/spis-lidt-fedt-af-den-sunde-slags

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s